EM i Bike Trial
Program for 2025 UEC Trials European Championships.

Klippeblokke, betonrør, træstammer eller en parkbænk. Bike Trial er cyklingens svar på ekstremsport, og rytterne kan i princippet køre på alle typer forhindringer. Trial er en relativt lille sport, men en stor publikumsmagnet, hvor tilskuere i alle aldre nemt kan få timer til at gå til en konkurrence, hvor kørerne balancerer på forhindringer på specialbyggede baner.
2025 UEC Trials European Championships blev afholdt som en del af den årlige Urban Sports Festival på Aarhus Ø, og det var en formidabel ramme for verdens allerbedste trialryttere, som dystede om den ærefulde titel som Europas bedste. Undervejs begejstrede rytterne publikum med vilde akrobatiske tricks og nervepirrende spring i flere meters højde mellem sten, træstammer og andre kreative forhindringer.
Hele verdenseliten var samlet i Aarhus, med både nuværende og tidligere verdensmestre på deltagerlisten. Spanien har store traditioner indenfor sporten og levede da også op til favoritværdigheden med tre guldmedaljer ud af seks mulige.
Europamesterskabet blev arrangeret af Aarhus Events v. Aarhus Kommune i samarbejde med Sport Event Denmark og Copenhagen Event Company. Banebyg blev udført af Trialaction, som har stor ekspertise i at bygge baner på højt internationalt niveau.
Besøg det europæiske cykelforbunds hjemmesid og se oversigt over vinderne
Billedgalleri fra World Cup-stævne i 2023 (fotos: Peter Brøgger)

















